Discounted Free Cash Flow (DCF) er en velkendt model, der bruges til at diskontere forventet fremtidig indtjening tilbage til nuværende værdi, for at beregne værdien af en investering. DCF metoden kræver dog mange antagelser og forventninger, da den er baseret på fremtidig information, og i praksis kan det være meget svært at komme frem til et præcist resultat. I de fleste tilfælde, hvor man ikke har adgang til tilstrækkelig information, kan det være bedre at bruge alternative metoder. Men hvis du vil prøve kræfter med DCF, har vi lavet en model der beregner det for dig.
Først skal du beregne den frie pengestrøm for et par år ud i fremtiden (typisk 3-10 år). Den frie pengestrøm er de penge virksomheden tjener, der er tilbage til investorerne efter alt andet, og det er ikke det samme som årets resultat. Tænk på den frie pengestrøm som alle de penge, der kommer ind på bankkontoen. For eksempel bliver afskrivninger trukket fra i resultatopgørelsen, men da det ikke er en reel kontantudgift, lægges de til igen, når man regner fri pengestrøm. Omvendt skal investeringer og ændringer i arbejdskapital trækkes fra, fordi det er penge, der faktisk bliver brugt eller bundet i virksomheden. Resultatet er det beløb, virksomheden reelt har til rådighed til at betale udbytte, nedbringe gæld eller investere yderligere.
FCF = (EBIT × (1 − Skattesats)) + Afskrivninger − Investeringer − Ændring i arbejdskapital
For at beregne den frie pengestrøm skal vi bruge følgende:
- EBIT: Det forventede resultat før renter og skat for det pågældende år.
- Skattesats: Virksomhedsskatten i det land, hvor din aktie hører hjemme. Den er for eksempel 22% i Danmark
- Afskrivninger og amortiseringer for det pågældende år
- Investeringer: Penge brugt på langsigtede aktiver som bygninger, maskiner eller udstyr
- Ændring i arbejdskapital: Kortsigtet. For eksempel varelagre, debitorer og kreditorer.
Positiv ændring = flere penge bundet i større produktlagre eller flere tilgodehavender.
Negativ ændring = færre penge bundet
De tal der skal bruges for at beregne fri pengestrøm for de pågældende år, bliver sandsynligvis nødt til at være dine egne prognoser, da man ofte kun kan finde de historiske informationer i virksomhedernes regnskaber, eller måske et år frem i tiden på deres års- eller kvartalsrapporter. Når du laver dine prognoser kan du for eksempel antage, at virksomheden leverer samme resultat som sidste år, at væksten er det samme eller at resultatet svarer til gennemsnittet af de sidste 5 år. Det er helt op til dig!
Fri Pengestrøm (FCF) Beregner
Input
Resultater
Nu har du beregnet FCF for de år
